Hvad er Allergi

Allergi opstår når ens krop reagerer på et stof (allergen), som kroppen opfatter som en trussel, på samme måde som når men bliver syg med f.eks. en forkølelse. Kroppen aktiverer immunforsvaret og sender antigener til at neutralisere allergenet. I den proces udskilles histamin. Histamin er et stof som i sig selv har flere vigtige funktioner i kroppen, men det er også det stof der fremkalder de reaktioner vi kender i forbindelse med allergi, som f.eks. løbende næse og øjne, kløe og vejrtrækningsproblemer. 

 

Lægelig medicinsk behandling

Den medicinske måde at behandle allergi på, er at bruge forskellige former for antihistamin, der neutraliserer histaminet. Denne behandling er en symptombehandlende, og fjerner ikke årsagen til allergiens opståen.

 

Klinikkens syn på allergi

Allergi handler i virkeligheden om fejlinformation. Kroppen har på et tidspunkt, eller langsomt over en periode, registreret et eller flere stoffer eller allergener, som den har sat i bås som farlige. Kroppen danner antistoffer mod disse allergener, og gemmer informationen til næste gang den møder et af disse ”farlige” stoffer.
Denne misinformation kan opstå på mange måder, og en af årsagerne er når man har været igennem en fysisk eller psykisk stresset periode hvor kroppen er gået i alarmberedskab. Hvis der i dette stressede tidsrum samtidig er et højt tal af f.eks. birkepollen, kan kroppen når den på et senere tidspunkt registrerer birkepollen, ikke skille de to ting ad, og går derfor i alarmberedskab igen. I kroppen er birkepollen nu blevet lagret som noget farligt man skal reagere på, selvom det i virkeligheden er ganske ufarligt stof. Den periode i ens liv hvor allergien er startet skaber dermed en ubalance som forværres af kroppens fejl-reaktion på allergenerne. En ubalance som kan rettes op med akupunktur.

 

Hvordan behandler vi allergi her på klinikken?

Med udgangspunkt i at allergi er en fejlinformation i kroppen, har vi stor succes med at behandle allergien primært med akupunktur. Dette genskaber balancen i kroppen, og mindsker kroppens reaktion på allergenerne. Typisk mærkes virkningen af akupunkturbehandling allerede efter 1 – 3 behandlinger.

 

Hvornår skal jeg komme til behandling?

Allergi kan behandles både forebyggende, og når allergien er i udbrud. Du kan dermed komme hele året og få behandling uanset årsag til allergien. Er din allergi meget sæsonbetonet, anbefaler vi du kommer et par måneder inden sæsonen starter. Er din allergi meget slem bør du også komme et par gange i pollen-sæsonen.
Antal af behandlinger
Antallet af behandlinger der skal til at behandle allergien er individuelt afhængig af belastningsgrad (hvor meget er man udsat for allergenerne), hvor lang tid har allergien stået på samt kroppens øvrige konstitution og sundhedstilstand.
Typisk er et helt behandlingsforløb på mellem 3-8 gange, og de fleste mærker forbedring allerede efter første gang.
 

 

Medital Klinik Danmark


Nørre Søgade 27A 1.tv. - 1370 København K - Tlf: 39 43 39 39